Den danske model
Den danske energi- og miljøpolitik har siden den første oliekrise
i midten af 70’erne været stærkt styret af samfundsøkonomiske hensyn og
behov samt politiske målsætninger for at fremme en mere bæredygtig
udvikling og sikre det fælles miljø for fremtidige generationer.
Den politiske styring har medført, at energiforsyning i Danmark har været i
konstant udvikling og forandring i de sidste 20–25 år. Der er sket en
kraftig udbygning af den kollektive energiforsyning – naturgas og
fjernvarme – samt produktion af vedvarende energi – vindmøller og solvarme
mv.
Forsyningssikkerhed
I slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne var udbygningen af det
danske naturgasnet højt prioriteret. De energipolitiske målsætninger var i
denne periode mere bestemt af et ønske om at mindske vores afhængighed af
olie end af at opnå miljøforbedringer.
Økonomisk sikring af naturgasprojektet
I slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne blev sikringen af
naturgasprojektets økonomi i et marked med faldende energipriser det højst
prioriterede i dansk energipolitik.
Miljøhensynet
Fra begyndelsen af 90’erne blev miljøhensynet efterhånden den
væsentligste faktor i energipolitikken, og den nugældende energiplan Energi
21 fra 1996 er et resultat heraf.
Beskatningsobjekt
Efter indførelsen af de ”Grønne afgifter” er skatteprovenuet fra
energisektoren blevet det væsentligste element i energipolitikken ved
årtusindskiftet. Miljøhensynet bliver nu benyttet som politisk argument for
skatteopkrævningen, men skatteprovenuet indtager en mere og mere central
placering.