– VÆR PÅ FORKANT MED MILJØGODKENDELSEN OG UNDGÅ UNØDVENDIGE VILKÅR, DER KAN BETYDE VÆSENTLIGE OMKOSTNINGER
Målgruppe
Ledere og medarbejdere, der har ansvar for miljøgodkendelser.
Formål
Deltagerne får viden om betydningen af miljøkrav i forhold til den type anlæg, som de har med at gøre. Desuden får deltagerne indsigt i, hvilken information og/eller dokumentation, som myndighederne kan kræve af dem samt bliver i stand til at vurdere konsekvenserne.
Deltagerne bliver dermed ”klædt godt på” til at tage dialog med miljømyndighederne med henblik på at få så optimal en miljøgodkendelse om muligt.
Indhold
• Hvilke anlæg kræver en miljøgodkendelse, og hvor findes reglerne?
• Hvad forstås ved samlet indfyret effekt
• Hvad forstås ved et nødanlæg?
• Hvilke oplysninger skal der til for, at myndighederne kan behandle en ansøgning?
• Er der komme strengere krav til varmeselskaber?
• Hvordan kan man få indflydelse på sin miljøgodkendelse?
• Hvilke muligheder er der for at påvirke de vilkår, der stilles?
• Kan myndighederne skærpe vilkårene, når først der foreligger en godkendelse?
• Hvad må man anvende af brændsel? Er det lovligt at skifte brændsel?
• Hvornår stilles der krav om kontinuerlige målere (AMS)?
• Hvilke krav er der til vedligeholdelse og eftersyn af de kontinuerlige målere?
• Hvor ofte skal der foretages målinger, og hvad koster målingerne?
• Kan målingerne erstattes med normal serviceeftersyn?
• Hvordan kan man være på forkant med kravene?
Undervisere
Knud Christiansen, FORCE Technology og Lene Christensen, Grontmij | Carl Bro
Varighed
1 dag
Program
Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 08.45
09.15 Velkomst og præsentation
09.30 Hvad er miljøgodkendelse for en størrelse?
10.00 Nye tiltag på miljøområdet
10.45 Pause
11.00 Hvem er omfattet af branchebilagene?
Hvad skal en ansøgning indeholde?
12.00 Frokost
13.00 Bliver kravene strengere ifølge branchebilagene?
13.45 Skal vi have en højere skorsten?
14.15 Hvornår gælder kravene i branchebilagene fra?
14.45 Pause
15.00 Har I mulighed for at påvirke fremtidige vilkår i miljøgodkendelsen?
15.45 Opsamling, afrunding og evaluering
16.00 SLUT
Tilmelding
Senest 1 måned før kursusstart