Dansk Fjernvarme

Lovforslag om justering af energiafgifter i høring

17. november 2005 | 2005

Lovforslag om justering af energiafgifter i høring

Regeringen indgik den 7. november 2005 en finanslovsaftale for 2006 med Dansk Folkeparti, der får betydning for Dansk Fjernvarmes medlemmer.

Aftalen medfører blandt andet, at afgifterne på ren kedelproduktion på kraftvarmeværkerne nedsættes. Denne del af aftalen har skatteministeriet udmøntet i et lovforslag, som Dansk Fjernvarme har i høring frem til onsdag den 23. november 2005 kl. 12.00.

Formålet med nedsættelsen af afgiften er at reducere elproduktionen på kraftvarmeværkerne på de tidspunkter, hvor elprisen er så lav, at Danmark reelt sælger el til udlandet til priser, der er lavere end produktionsomkostningerne på kraftvarmeværkerne.

 

Under aktuelt i høring hos Dansk Fjernvarme finder du et link til lovforslaget på skatteministeriets hjemmeside.