Dansk Fjernvarmes bestyrelse besluttede i forbindelse med Dansk Fjernvarmes
strategiprojekt i foråret 2004, at Dansk Fjernvarme skulle udarbejde et
samlet bud på dansk energipolitik.
Bestyrelsen drøftede herefter i løbet af 2004 og i starten af 2005 et
sådant samlet bud på dansk energipolitik.
På bestyrelsesmødet den 11. marts 2005 godkendte bestyrelsen i foreløbig
udgave et notat, som medlemmerne nu kan hente og læse her fra
hjemmesiden.
Det er bestyrelsens ønske, at flest mulige medlemmer deltager i debatten om
det foreløbige udkast, og vi opfordrer derfor til at man giver sine
synspunkter til kende.
Der er mulighed for at sende skriftlige debatindlæg via e-mail her fra
hjemmesiden, og man er også velkommen til at sende skriftlige debatindlæg
direkte til formand eller direktør.
Planen er, at debatten afsluttes på et medlemsmøde forud for Dansk
Fjernvarmes generalforsamling i Odense den 28. april 2005 kl. 09.30.
Debatten er forbeholdt medlemmerne af Dansk Fjernvarme, og man skal derfor
logge sig på med password for at kunne hente notatet.
Med venlig hilsen
Dansk Fjernvarme
Uffe Bro