Dansk Fjernvarme

Endeligt aftaleudkast om fremtidens energispareindsats

12. januar 2006 | 2006

Endeligt aftaleudkast om fremtidens energispareindsats

Dansk Fjernvarme og Energistyrelsen har afsluttet forhandlingerne om udmøntningen af den politiske aftale om fremtidens energispareindsats. Det betyder, at der nu foreligger et endeligt aftaleudkast.

 

Dansk Fjernvarmes medlemmer kan læse mere om aftalen i et cirkulære, som udsendes med post. Selve aftaleudkastet er vedlagt som bilag. Begge dele kan medlemmerne allerede nu finde her på hjemmesiden.

 

I forhold til det tidligere aftaleudkast er der til dette endelige udkast kun foretaget enkelte ændringer. Den største er, at alle værker under 400 TJ friholdes fra kravene i aftalen. Grænsen var tidligere 100 TJ. Ændringen betyder, at kun 48 af Dansk Fjernvarmes medlemmer i givet fald vil blive omfattet af aftalen.

 

Disse 48 selskaber, der altså er direkte omfattet af aftalen, inviteres til et informationsmøde den 3. februar. De omfattede selskaber kontaktes direkte per brev omkring informationsmødet. Det foreløbige program til mødet kan alle medlemmer af foreningen dog allerede nu se på hjemmesiden, samme sted som cirkulæret og aftaleteksten.

 

Det skal understreges, at der på nuværende tidspunkt ikke er taget stilling til, om Dansk Fjernvarme indgår aftalen. Dette skal drøftes på et møde den 1. februar i Dansk Fjernvarmes forretningsudvalg og på det omtalte informationsmøde den 3. februar.

 

For alle øvrige fjernvarmeselskaber vil informationen om det fremtidige arbejde med energispareaktiviteter blive givet på årets regionalmøder, der holdes 12 steder over hele landet i perioden 22. februar til 16. marts.