Syddansk Universitet gennemfører i øjeblikket en undersøgelse, der skal
belyse kommunernes planlægning og forvaltning af varmeforsyningen. I den
forbindelse er der lavet et spørgeskema, som varmeforsyningerne opfordres
til at besvare.
Undersøgelsen retter sig mod de kollektive varmeforsyningsanlæg og deres
samarbejde med kommunerne. De indsamlede data vil indgå i en statistisk
undersøgelse, som er anonym i den forstand, at det enkelte kollektive
varmeforsyningsanlæg ikke vil kunne identificeres i den afsluttende
rapport.
Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt vedrørende kommunal
miljøforvaltning i retlig belysning, som støttes af Forskningsrådet for
Samfund og Erhverv.
Dansk Fjernvarme har været behjælpelig med information forud for
udarbejdelsen af skemaet og input til den endelig udformning af det.
Skemaet tager cirka fem minutter at besvare.
Udfyld skemaet
her.