Det er nu sidste chance for at tilmelde sig arrangementet ”Et døgn for
benchmarking”, der finder sted mandag-tirsdag den 20.-21. marts på
Munkebjerg Hotel ved Vejle.
Benchmarking er for alle. Store, mellemstore, mindre og helt små værker.
Dem, der har været i gang, og de, der nu også vil være med. Dette døgn er
en mulighed for at starte en fælles kultur omkring benchmarking i
fjernvarmebranchen, hvor troværdighed og reelle ønsker om videndeling er i
højsædet.
På mødet er der lagt op til en proces, hvor man i fællesskab udvælger
nøgletal, prøver at beregne dem på egne regnskaber, beskriver proceduren,
checker konteringsvejledningen og eventuelt kommer med forslag til
supplering af vejledningen. Denne proces er starten på en egentlig
værktøjsudvikling og hovedformålet med mødet.
Gå ikke glip af dette spændende arrangement. Læs mere om programmet og
tilmeld dig med det samme
her.