Dansk Fjernvarme

Ingeniør John Tang Jensen ansat hos Dansk Fjernvarme

27. februar 2007 | 2007

Ingeniør John Tang Jensen ansat hos Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme har pr. 1. april 2007 ansat ingeniør John Tang Jensen.

 

John Tang Jensen er 43 år og uddannet produktionsingeniør fra Odense Teknikum. Han har i de sidste 20 år været ansat som ingeniør hos Dalum Papir A/S, heraf de sidste syv år som miljø- og energichef. Her har John Tang Jensen blandt andet beskæftiget sig med liberaliseringen af el - og gasmarkedet, afregningsprincipper og energibeskatning, køb af el og gas samt handel med kvoter. Derudover har han i en årrække stået i spidsen for INDUKRAFT (Industrielle kraftvarmeværker).
 
John Tang Jensen vil i udgangspunktet overtage området vedrørende decentral kraftvarme, herunder udarbejdelse af modeller til konsekvensberegning i forbindelse med eksempelvis ændringer i afgifts- og skatteforhold, forhold i relation til det frie energimarked mv. Herudover vil han yde generel rådgivning og være sparringspartner for medlemmerne på lige fod med de øvrige faglige medarbejdere i sekretariatet.

 

John Tang Jensens første arbejdsdag i Dansk Fjernvarmes sekretariat bliver tirsdag den 10. april 2007. Dansk Fjernvarme byder John Tang Jensen velkommen og ser frem til samarbejdet, og vi håber samtidig, at medlemmerne vil tage godt imod ham.