Dansk Fjernvarme

Pressemeddelelse: Fjernkøling har brug for politisk grønt lys

18. juni 2007 | 2007

Pressemeddelelse: Fjernkøling har brug for politisk grønt lys

Det er positivt, at Energistyrelsen har færdiggjort en rapport, der ser nærmere på reguleringen af, og potentialet for, fjernkøling i Danmark. Men rapporten forsømmer at komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kommer videre med fjernkøling. Det mener Dansk Fjernvarme.

 

Rapporten slår klart fast, at der både i kommunalfuldmagten og varmeforsyningsloven er begrænsninger, der forhindrer kommunale fjernvarmeforsyninger i at udvide med fjernkøling. Dansk Fjernvarme finder det positivt, at denne afklaring er på plads. Men samtidig savner rapporten, at komme med anbefalinger og løsningsforslag til, hvordan man kommer videre. Det fastslår direktør Jørgen G. Jørgensen i en pressemeddelelse.

 

- Det er meget ærgerligt, at rapporten forsømmer at komme med forslag og anbefalinger til, hvordan reglerne kan tilpasses for at også de store kommunale fjernvarmeselskaber kan komme videre med fjernkølingsprojekter. Der er ingen tvivl om, at der er et klart potentiale for fjernkøling i Danmark, og at teknologien kan blive til gavn for miljøet. Vi må videre i en fart, siger Dansk Fjernvarmes direktør Jørgen G. Jørgensen.

 

Læs pressemeddelelsen her.