Dansk Fjernvarme har pr. 1. juni 2008 ansat økonom Mads Keller.
Mads Keller er 28 år, og afslutter sit cand. polit. studie ved Københavns
Universitet den 1. juni 2008, hvor han afleverer sit speciale.
Mads har i 2½ år været ansat i Dansk Arbejdsgiverforenings
kommunikationsafdeling (DA), både som studentermedhjælper og det sidste
halve år i et fuldtids barselsvikariat. I DA har Mads primært arbejdet med
analysebrevet AGENDA, herunder skrevet artikler m.v.
Som udgangspunkt vil Mads Keller overtage området vedrørende
udvikling, analyse og rapportering af statistik og benchmarking, herunder
være faglig sekretær for Dansk Fjernvarmes Benchmarkingsgruppe. Herudover
vil Mads yde generel rådgivning og være sparringspartner for medlemmerne på
lige fod med de øvrige faglige medarbejdere i sekretariatet. Der vil
naturligvis være tale om en indkøringsperiode for varetagelse af opgaverne,
da Mads er nyuddannet økonom og energiområdet samtidig er et nyt
arbejdsområde for ham.
Første arbejdsdag for Mads i Dansk Fjernvarmes sekretariat er mandag den 2.
juni 2008. Dansk Fjernvarme byder Mads Keller velkommen og ser frem
til samarbejdet, og håber samtidig at medlemmerne vil tage godt imod
ham.