Nu er det tæt på at brandingkampagnen starter. Det sker som bekendt i dag den
29. januar 2008, hvor der afholdes pressemøde om kampagnen, og hvor årets
"fjernvarme-dansker" udnævnes. Senere i dag fejres lanceringen af
kampagnen med en reception for politikere, energifolk og Dansk Fjernvarmes
medlemmer. Der er stadig plads ved receptionen på Hotel 27, Løngangsstræde
27, 1468 København K, kl. 16-18, så mød blot op - alle er velkomne!
Allerede nu er websitet
http://download.danskfjernvarme.dk i luften. Her finder du alt
kampagnemateriale, som løbende udvides og opdateres. Samtlige elementer kan
downloades (hentes ned) fra FTP-serveren til din PC og til videre brug på dit
fjernvarmeværk. Kampagnens materialer kan bruges til: - tryk af fx postkort,
plakater og klistermærker - tryk af udendørsbannere - tryk af
rullegardin-bannere - annoncer i lokale dagblade eller lignende medier - at
gøre autosignaturen på din mail farverig og samtidig oplyse om kampagnen - at
udstyre eksempelvis brevpapir, kuverter og fakturaer med kampagnens logo og
slogan - mm.
Kampagnens hjemmeside
http://www.fjernvarme.dk vil gå i luften i løbet af formiddagen
i dag den 29. januar.