Dansk Fjernvarme

DFP holder generalforsamling og temadag 8. april

31. marts 2008 | 2008

DFP holder generalforsamling og temadag 8. april

Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) afholder sin ordinære generalforsamling tirsdag den 8. april klokken 13 i Fjernvarmens Hus i Kolding. Generalforsamlingen kombineres med et temamøde, der finder sted samme sted fra klokken 10.00 -12.00.


Temamødet beskæftiger sig med mulighederne på det frie elmarked - også for de mindre værker under 5 MW. Der orienteres om, hvordan markedet fungerer, og hvad udbyttet er betinget af. Formiddagens andet emne handler om at give værket et serviceeftersyn og trimme det til fremtidens udfordringer. Temamødet slutter klokken 12, hvor der er frokost frem til den ordinære generalforsamling klokken 13.00.


Ved generalforsamlingen er fire medlemmer af bestyrelsen er på valg. På ordinært valg for en periode på to år er Peter Møllnitz, Vinderup, Leif Poulsen, Smørum, og Ib Anker Hansen, Ringe. På ekstraordinært valg for 1 år er: Poul Erik Gejel, Vissenbjerg.


Både andelshavere og ikke-andelshavere er velkomne til generalforsamlingen og formiddagens temamøde. Af hensyn til frokosten bedes man melde tilbage på 7630 8000, hvis man ønsker at deltage.