Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag for Folketinget som har
til formål at forenkle reglerne for erhvervslivets brug af varebiler på
gule plader. I den forbindelse har Dansk Fjernvarme kontaktet
skatteminister Kristian Jensen (V) for at gøre opmærksom på en række
forhold i fjernvarmebranchen som er relevante i den sammenhæng.
Dansk Fjernvarme gør således ministeren opmærksom på, at mange
fjernvarmeværker er små virksomheder med blot én enkelt ansat. Det er
derfor væsentligt, at det i de nye regler sikres, at en ansat, uanset
antallet af kolleger, ubeskattet kan køre mellem hjem og arbejde i
firmabil, når det indgår i en aftale om tilkaldevagt. Dansk Fjernvarme gør
i brevet til ministeren også opmærksom på, at det med de nuværende regler
er vanskeligt at skelne mellem en varebil og et specialindrettet køretøj.
Læs Dansk Folkepartis beslutningsforslag
her.
Læs Dansk Fjernvarmes brev til skatteministeren
her.