I samarbejde med Foreningen Danske Kraftvarmeværker afholder Dansk Fjernvarme et møde med fokus på erfaringsudveksling for mindre decentrale kraftvarmeværker torsdag den 2. oktober 2008 på Sabro Kro.
Alle er velkomne til at deltage i mødet, men dagsordenen vil være målretet de mindre kraftvarmeværker.
Mødet vil være baseret på en åben erfaringsudveksling af tiltag, der allerede er gennemført eller planlagt, og et af de væsentlige punkter, der vil blive drøftet er blandt andet den praktiske håndtering af det frie el-marked.
Der er sidste frist for tilmelding til mødet onsdag den 24. september 2008. Tilmelding kan ske her fra hjemmesiden. Brug linket øverst til højre.