Dansk Fjernvarme

Fjernvarmeværker skal godkende energispareaftale

23. november 2009 | 2009

Fjernvarmeværker skal godkende energispareaftale

Dansk Fjernvarmes medlemmer skal underskrive den endelige energispareaftale, før aftalen kan træde i kraft. Dansk Fjernvarme underskrev fredag den 20. november formelt aftalen med klima- og energiminister Connie Hedegaard.


Medlemmerne skal underskrive den udsendte tiltrædelsesblanket og returnere den, så den er Dansk Fjernvarme i hænde senest den 10. december 2009.


Dansk Fjernvarme har indgået aftalen med ministeren med forbehold for, at mindst 80 procent af medlemmerne, og hvad der svarer til 80 procent af fjernvarmeproduktionen tiltræder aftalen frivilligt.

Medlemmer af Dansk Fjernvarme kan se det udsendte cirkulære om energispareaftalen her.