Landsmøde 2010 i Århus slår alle rekorder. Mandag den 18. oktober rundede antallet af forhåndstilmeldte 1723.
Dermed slår 2010-udgaven rekordåret 2009, hvor 1722 deltog.
Også på udstiller siden er der endnu engang rekord. 99 virksomheder har således stande, og der til kommer fem virksomheder, som står på venteliste.
Grunden til Landsmødets succes er formentlig, at fjernvarme de senere år har været i vækst samtidig med, at fjernvarmen er den teknologi, der skal være bufferen i fremtidens energisystem. Fjernvarme kan nemlig integrere de mere ”ustyrlige” energiteknologier som sol og vind og gemme energien, til der er behov for den. Altså gemme vindenergi til når der er vindstille.
Temaet for årets landsmøde er ”Fjernvarme og Grøn energi”. Dette er i tråd med blandt andet Klimakommissionens nyligt offentliggjorte rapport samt Varmeplan Danmark 2010, som anviser hvordan opvarmningen kan gøres CO2-fri.
De mange deltagere svarer til, at hver femte fra branchen kommer til Musikhuset i Århus den 28. og 29. oktober.
Læs mere om landsmødet her.