Dansk Fjernvarme

Den bedste julegave kan være at investere i fjernvarme

22. december 2010 | 2010

Den bedste julegave kan være at investere i fjernvarme

Fjernvarme er den billigste investering i opvarmning. Det koster kun cirka 4 procent af en husstands samlede årlige forbrug.


Ikke blot er fjernvarme helt fremme som klimavenlig opvarmning, økonomisk er fjernvarme billigst. Derfor kan fjernvarme være den bedste julegave, en husstand kan give sig selv, peger Dansk Fjernvarme på.


Det viser tal fra Danmarks Statistik, hvor en gennemsnitlig husstand set over en 10-årig periode skal bruge 4,14 procent af det årlige forbrugsbudget til fjernvarme. Det svarer til 16.464 kroner årligt inklusive investering i anlægget.


Havde familien i stedet et oliefyr, skulle man punge ud med 25.009 kroner årligt, eller 6,29 procent af forbrugsbudgettet, hvorfor der ville være 8.545 kroner mindre til julegaver, ferie, tøj med mere hvert år.

Læs pressemeddelelsen Den bedste julegave kan være at investere i fjernvarme