I denne uge udsender Dansk Fjernvarme en ny vejledning om vedtægter. Vejledningen har gennemgået en omfattende ajourføring.
Der er kommet væsentlig flere bemærkninger til de enkelte bestemmelser for at gøre vejledningen til et bedre værktøj for fjernvarmeværkernes bestyrelser. Vejledningen afløser den tidligere udgave fra 1994.
Ud over vejledning om vedtægter udsendes et nyt bilag 1 til vejledningen om Standardkontoplan. Den funktionsopdelte kontoplan er blandt andet opdateret med nye konti til energiafgifter, ligesom der er tilføjet yderligere konti til registrering af omkostninger ved køb af energibesparelser. Bilaget erstatter den tidligere vejledning, der blev udsendt i maj 2008.
Den gældende udgave af Dansk Fjernvarmes Vejledning, samtlige afsnit, kan ses her (kræver log-in).
For de nye vejledninger, har vi tillige at valgt at vise en version, hvor ændringer i forhold til den tidligere udgave, er markeret med rød tekst. Det giver et hurtigt overblik over ændringerne, i forhold til den hidtil gældende vejledning.
Læs også artiklen ”Giv vedtægterne et serviceeftersyn” i FJERNVARMEN 6/2010.