Dansk Fjernvarme

Storskala-solvarmeanlæg stormer frem i Danmark og topper i Europa

18. juni 2010 | 2010

Storskala-solvarmeanlæg stormer frem i Danmark og topper i Europa

En opgørelse fra EU-projektet Solar District Heating http://www.solar-district-heating.eu viser, at

Danmark er på den absolutte førsteplads, når det gælder jordplacerede storskala solvarmeanlæg,

der er tilsluttet fjernvarmesystemer. I EU-projektet deltager fra Danmark ingeniørfirmaet

PlanEnergi, Marstal Fjernvarme og Brædstrup Fjernvarme. De 2 sidstnævnte repræsenterer

brancheorganisationen Dansk Fjernvarme.


Af de registrerede og idriftsatte i alt 11 meget store anlæg i Europa er ikke mindre end 9 anlæg

danske. Dette svarer til, at ud af de i alt 92.000 m2 jordplaceret solvarme er de godt 78.000 m2

installeret og idriftsat i Danmark. Disse anlæg er placeret i hhv. Marstal, Broager, Gram, Strandby,

Tørring, Sønderborg, Ulsted, Ærøskøbing og Brædstrup.


Udover disse registrerede anlæg er der netop idriftsat anlæg i Ringkøbing med 15.000 m2 og

Jægerspris med 10.000 m2. Derudover er der på landsplan taget beslutning om installation af

yderligere ca. 65.000 m2 solvarme, som forventes idriftsat i løbet af 2010 og 2011.


Det betyder, at der ved udgangen af 2011 kan forventes tilsluttet mindst 140.000 m2 miljørigtig

solvarme i Danmark, der således vil medvirke til en væsentlig reduktion af anvendelsen af bl.a.

naturgas og dermed til en tilsvarende reduktion af udledningen af CO2.

Læs debatindlægget Hvorfor spilder vi solens stråler når de nu endelig er her?

Se Fjernvarmen nr 7/8 2009 Boom i store solvaremanlæg