Dansk Fjernvarme

Vindmøllestrøm og fjernvarme skal spille endnu bedre sammen

30. juni 2010 | 2010

Vindmøllestrøm og fjernvarme skal spille endnu bedre sammen

I løbet af få år skal vindmøllestrøm udgøre 50 procent af den danske elproduktion. Derfor kræver det endnu bedre integrationsmuligheder med fjernvarme.


Vindmøllestrøm kommer nemlig, når vinden blæser og ikke nødvendigvis, når der er størst behov for den.


Den nye rapport fra Skatteministeriet om dynamiske energiafgifter (se rapporten her), peger utvetydigt på, at vindmøllestrøm kun kan give samfundsmæssig gevinst, hvis det bruges i fjernvarmesystemet.


For få måneder siden vedtog Folketinget den såkaldte Elpatronlov, men da store varmepumper i fjernvarmesystemet har en bedre virkning, så mener Dansk Fjernvarme, at etableringsmulighederne for disse store varmepumper skal forbedres.


I det hele taget skal hele energisystemet tænkes som en helhed, så også elbiler og individuelle varmepumper på sigt kan være med til at bære energisystemet. Men på kortere sigt, så skal der skabes bedre samspil mellem vindmøllerne og fjernvarme, hvilket vil give hurtig effekt.

Se Mytedræber: Elbiler og varmepumper ligegyldige for dansk vindkraft