Dansk Fjernvarme

Stands energispareaftalerne og sats mere på CO2 kvoter

8. februar 2006 | 2006

Stands energispareaftalerne og sats mere på CO2 kvoter

Af Carl Hellmers, direktør, Fredericia Fjernvarme

Regeringen bør lægge mere vægt på reelle resourcebesparelser og effektivisering gennem mere dynamisk tilgang til CO2 udledningen.

 

CO2 kvotelovgivningen er kommet for at blive og det vil være klogt at udnytte mulighederne i denne lovgivning til løsning af såvel forsyningssikkerhedsproblematikken som den øgede besparelsesindsats.

 

CO2 kvoter beskæftiger sig med det reelle globale problem, nemlig afbrænding af fossile brændsler. Hermed ligger også løsningen for udviklingen for dansk energiforsyning, nemlig minimering af anvendelsen af fossile brændsler, forbedring og effektivisering af energisystemerne her og i udlandet, øget anvendelse af biomasse, etc. etc.

 

Med begreberne Joint Implementation og CDM er det muligt at erhverve CO2 kvoter på baggrund af projekter i udlandet. Eksempelvis til tilplantning med skov i Afrika en vis mængde CO2 kvote pr. ha.

 

På tilsvarende vis skal energibesparelser i Danmark ligeledes kunne tilskrives CO2 kvoter og herigennem fremme besparelser hos slutforbrugerne. En sammmenkobling af energispareindsatsen med CO2 kvoter vil sikre den rigtige pris på energibesparelsen og den mest effektive anvendelse af vore midler. Derfor er der al mulig grund til  at genoverveje og skrotte tankerne bag den ennergisparelovgivningen og den frivillige energispareaftale.

 

Eksempel

Hvis man tænker sig en bygning, der anvender energi svarende til 10 CO2 kvoter. Bygningsejerne gennemfører besparelser på 30% jf. nominelle energisparetal kan han godskrives værdien af 3 kvoter pr. år i forbedringens levetid eksempelvis 20 år altså i alt 60 kvoter. Det er den energiforsyning, der forsyner ejendommen med energien, der skal betale kvoteværdien til husejeren. Værkets kvotemængde reduceres herefter med 3 kvoter om året i de næste 20 år.

 

Vi får således et system, der tager hensyn til reelle resourcebesparelser og som hele tiden vil være i balance med regeringens reduktionsmål og til den rigtige markedspris.

 

Et sådant system vil sikre, at der ikke udføres urentable besparelser - eksempelvis besparelser på varmt vand i Marstal om sommeren.

 

Det er ikke nødvendigt med nye markeder eller særlige ordninger for at fremme besparelser på energien. Alle disse tiltag vil i bedste fald kun være fordyrende og i værste fald være rent spild af økonomisk og politisk indsats.