Region Hovedstaden
KKR
Svar sendt pr. e-mail til: klima@regionh.dk
27. januar 2012
sst
Region Hovedstaden og KKR har den 21. november sendt udkast til klimaplan til kommentering. Vi har noteret os, at I efterlyser idéer til hvordan og med hvem, der kan etableres tæt dialog og samarbejde om implementering af strategien. Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere udkastet, og har følgende bemærkninger til planen herunder ideer til dialog.
Generelt
Dansk Fjernvarme er af den opfattelse at tværkommunale strategiske planer er et yderst hensigtsmæssigt redskab til dels at skabe konsensus om langsigtede mål på klimaområdet, dels at skabe rammerne for koordinering af den mere konkrete indsats på kommune og forvaltningsniveau. Den høje grad af kompleksitet og de store investeringsbehov for klimatilpasning og omstilling af energisektoren til vedvarende energiformer betyder, at koordinering og planlægning er altafgørende for at prioritere investeringerne hensigtsmæssigt. På dette plan viser Klimaplanen for hovedstadsregionen vejen for andre kommuner og regioner.
Spor 3 ”Omstilling af energisystemet” og spor 4 ”Energieffektive bygninger” har Dansk Fjernvarmes primære interesse og de efterfølgende bemærkninger knytter sig til disse spor og de dele af rapporten der handler om energi, mens klimaelementet, elbiler og indkøb ikke kommenteres.
Dansk Fjernvarme bakker op om planens ”klimavision” (fx side 7) der tager udgangspunkt i energieffektivitet. Et grundlæggende fokus på energieffektivitet og deraf følgende beslutninger vil lede frem til flere af planens målsætninger, og prioriteringen finder vi derfor er god. Et eksempel herpå kunne være prioritering af beslutninger der fastholder og gerne forbedrer kraftvarmefordelen, altså samproduktionen af el og varme.
Spor 3 Omstilling af energisystemet
På side 28, tredje afsnit, omtales lagringsmuligheder. Dansk Fjernvarme er enige i at lagringsmuligheder er et væsentligt element i fleksibiliteten i et fossilfrit energisystem. Vi vil gerne pointere at lagringsmuligheder bør ses på tværs af energiformer og energiinfrastrukturer. Smart grid nævnes ikke direkte, men i en kontekst hvor et Smart grid favner alle væsentlige energiformer og energiinfrastrukturer giver det god mening på linje med udmeldinger fra blandt andet Energinet.dk.
Strategisk energiplanlægning som det målrettede værktøj til planlægning af energiforsyningen på tværs af energiformer og efterspørgslen af de forskellige slutenergitjenester ligger efter vores opfattelse direkte i tråd med Smart grid tanken som beskrevet ovenfor. Erfaringer fra denne helhedsorienterede planlægningsproces, som allerede er iværksat, vil kunne anvendes i resten af landet, og det kan overvejes at indarbejde formidlingsaktiviteter rettet mod øvrige kommuner/regioner i samarbejde med KL, Danske Regioner mfl. Dansk Fjernvarme bidrager gerne hertil fx gennem kursussamarbejder. Dette bør dog afvente rammerne for den nationale indsats for strategisk energiplanlægning, som vi forventer vil indgå i det kommende energiforlig.
På side 31 i afsnittet om Nye handlinger vil vi gerne pege på en overordnet prioritering af indsatserne ved den strategiske energiplanlægning, som er opstillet af Euroheat & Power i projektet Ecoheat4EU, se eksempelvis denne præsentation fra en workshop om projektet.
I prioriteret rækkefølge bør handlinger i en strategisk energiplan være reduce, recycle, replace.
Denne ramme kan efter Dansk Fjernvarmes opfattelse med fordel inddrages i det kommende arbejde med Region hovedstadens strategiske energiplan.
På side 31 om den strategiske indsats antager vi, at de lokale fjernvarmeselskaber, herunder transmissionsselskaberne CTR og VEKS inddrages under samlebetegnelsen ”energiselskaber”.
Under anbefalingsafsnittet side 33 er Dansk Fjernvarme enige i, at der skal etableres tilstrækkeligt incitament til at de centrale kraftværker kan omstille deres el- og varmeproduktion til biomasse. Vi er dog uenige i, at anbefalingen nødvendigvis er en ændring af varmeforsyningsloven, idet der efter vores opfattelse kan skabes tilstrækkeligt incitament til omstillingen gennem ændringer i hhv. tilskuds og afgiftsstrukturerne. Dansk Fjernvarme ser gerne at en eventuel ændring af varmeforsyningsloven fortsat sikrer, at delingen af ”nettofordelen” ved omlægning til biobrændsler er underlagt Energitilsynets kontrol, og at fordelingen af omkostninger skal være rimelig. Fri aftaleret er efter vores opfattelse uforeneligt med varmeforsyningslovens princip om omkostningsregulering.
Spor 4 Energieffektive bygninger
Side 36 i afsnit om Energieffektivisering af regionale og kommunale bygninger. Ved dybe renoveringer af bygninger, for at bringe dem nærmere på kravene til nybyggeri, vil der efter Dansk Fjernvarmes opfattelse være en balancegang mellem marginalomkostninger på yderligere reduktion af varmeforbruget overfor fjernvarmeprisen. Sagt på en anden måde, vil de mest grundlæggende og dyreste renoveringer ikke nødvendigvis stå mål med energibesparelsen. Der er behov for en analyse og eventuelt forskning i en nærmere forståelse af hvor denne grænse går, for at undgå fejlinvesteringer i både bygningsmasse og fjernvarmenet.
Side 37 om ESCO modeller. Der er efter Dansk Fjernvarmes opfattelse en indbygget risiko for fejlprioritering hvis energispareindsatsen primært orienteres efter ESCO modeller. Det skyldes at ESCO modeller pga. ønsket/kravet om tilbagebetalingstider på maksimalt ca. 8-10 år kun adresserer de mest umiddelbare besparelsesmuligheder. De mere investeringstunge besparelser, som eksempelvis kunne være om fjernvarmeinfrastrukturer, eller dybe bygningsrenoveringer, vil ikke kunne honorere kravet til tilbagebetalingstid, selvom de samlet set repræsenterer store energibesparelser.
Samtidig vil en gennemførelse af et ESCO-projekt, der kun går et stykke af vejen, kunne blive en forhindring for besparelser på længere sigt. Eksempelvis hvis der af hensyn til tilbagebetalingstid vælges at isolere en bygning mindre end optimalt, vil det først om mange år blive muligt at rette op herpå, og opnå det fulde besparelsespotentiale. Kortsigtede hensyn kan således reducere mulighederne for at opnå besparelser på sigt.
ESCO-modeller bør derfor efter Dansk Fjernvarmens opfattelse suppleres med energibesparelsestiltag, der adresserer mere omfattende investeringer, der samtidig rummer store besparelsespotentialer.
Side 39 – her anbefaler rapporten at kommuner med fordel blandt andet kan stille krav om bedste energiklasse i lokalplaner. Når kommunerne derved vælger at skærpe bygningsreglementets krav til energiklasse, uden skelen til hvad det er for en energi nybyggede huse vil få tilført, er der reelt en mulighed for at samfundet og bygnings ejer gennemfører ikke samfundsøkonomiske investeringer.
Lavenergibyggeri kan blandt andet opnås ved at der på bygningens matrikel etableres en tilskudsproduktion af varme i form af f.eks. en el-drevet varmepumpe. Altså ikke ved kun at lave husets konstruktioner bedre, men blot ved at tilfører noget lokalt produceret energi.
Når der etableres fjernvarme i et område sker det ud fra samfundsøkonomiske hensyntagen. Men da en bygherre kan fravælge denne samfundsøkonomisk fornuftige løsning ved lavenergibyggeri, til fordel for en matrikel-optimal løsning, kan det ende med dårligere totale løsninger end hvad der er tilsigtet med anbefalingen.
Dansk Fjernvarme foreslår derfor at kommuner og regioner alene bruger muligheden for at skærpe energiklassekravet til nybyggeri, hvor det på forhånd er vurderet at kollektiv forsyning ikke er samfundsøkonomisk fornuftig.
Med venlig hilsen
Dansk Fjernvarme
Søren Schmidt Thomsen
Afdelingsleder, Kommunikation og Politisk interessevaretagelse