Dansk Fjernvarme

Den fremtidige energispareindsats 12

21. august 2006 | I øvrigt mener vi

Den fremtidige energispareindsats 12

Transport- og energiminister Flemming Hansen

Transport- og Energiministeriet

Frederiksholms Kanal 27

1220 København K

 

 

 

17. august 2006

ub/bhk

 

Kære Flemming Hansen

 

Dansk Fjernvarme har mandag den 14. august 2006 afgivet høringssvar vedrørende bekendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributionsvirksomhederne.

 

I høringssvaret er gentaget en række af de synspunkter Dansk Fjernvarme tidligere har fremført uden at vinde gehør. Vi håber naturligvis, at man ved færdiggørelsen af bekendtgørelsen vil tage hensyn til i det mindste nogle af vores synspunkter, men som jeg fremhævede på vores møde den 29. juni 2006, har Dansk Fjernvarme taget de politiske beslutninger til efterretning, selvom vi er uenige og finder implementeringen af den politiske aftale af 10. juni 2006 uhensigtsmæssig på en række områder.

 

Jeg gav ved mødet den 29. juni 2006 tilsagn om, at Dansk Fjernvarme på trods af uenigheden alligevel aktivt vil medvirke til at sikre energibesparelser på fjernvarmeområdet ved at opfordre og medvirke til, at medlemmerne iværksætter samfundsøkonomisk fornuftige energispareaktiviteter.

 

På grundlag af udkastet til bekendtgørelse, hvor jeg kan se, at du tilsyneladende har gjort alvor af truslen om at fjerne muligheden for at medtælle besparelser i nettene ved opgørelse af energibesparelser på fjernvarmeområdet, må jeg imidlertid sige, at du gør det meget vanskeligt – for ikke at sige umuligt - for Dansk Fjernvarme som forening at argumentere positivt i forhold til medlemmerne.

 

Personligt vil jeg også gerne sige, at det forbavser mig, at dansk lovgivning i denne sag tilsyneladende skal styres af hensyn, der vanskeligt kan tolkes som andet end ren straf af fjernvarmesektoren frem for saglige hensyn til, hvad der energipolitisk er fornuftigt. Jeg vil derfor gerne appellere til, at du sikrer, at de ganske få hensigtsmæssige elementer i forhold til fjernvarmeområdet, der var enighed om, under forsøgene på at indgå en frivillig brancheaftale, ikke fjernes i den endelige udgave af bekendtgørelsen.

 

 

Med venlig hilsen

Dansk Fjernvarme

 

 

 

 

Uffe Bro

Al korrespondance i denne sag:

 

10) Brev fra Uffe Bro til transport-og energiminister Flemming Hansen

 

9) Brev fra Uffe Uffe Bro til transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

8) Brev fra Uffe Uffe Bro til transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

7) Brev fra Uffe Bro til Folketingets politiske ordførere.

 

6) Brev fra Uffe Uffe Bro til transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

5) Brev fra Uffe Bro til transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

4) Nyt svar fra transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

3) Nyt brev fra Uffe Bro til transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

2) Svar fra transport- og energiminister Flemming Hansens på brev fra Uffe Bro.

 

1) Brev fra Uffe Bro til transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

Andet materiale:

  1. Aftale mellem transport- og energiministeren
    og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie.
    Endeligt udkast af 10. januar 2006
  2. Rapport fra EA Energianalyse omkring energisparepotentialet og økonomien i forbindelse med gennemførelsen af energibesparelser. Hent rapporten her.
  3. Referat af møde mellem Dansk Fjernvarme og transport- og energiminister Flemming Hansen torsdag den 29. juni 2006