Dansk Fjernvarme

Den fremtidige energispareindsats 9

24. maj 2006 | I øvrigt mener vi

Den fremtidige energispareindsats 9

Transport- og energiminister Flemming Hansen
Transport- og Energiministeriet
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K

 

Kære Flemming Hansen

 

Den fremtidige energispareindsats

 

I forlængelse af mit brev af 28. marts 2006 med forslag til tillægsaftale i relation til Dansk Fjernvarme vedrørende den fremtidige energispareindsats er der sket en udvikling i sagen.

 

Tillægsaftalen blev, som jeg forventede, godt nok efterfølgende godkendt i Dansk Fjernvar-mes bestyrelse, men meget tyder nu på, at der næppe kan skabes opbakning til det forelig-gende forslag til frivillig aftale blandt Dansk Fjernvarmes medlemmer. Da jeg forstår, at du aktuelt er i gang med drøftelser med partierne bag forliget af 10. juni 2005, finder jeg det derfor rigtigt at give dig denne orientering.

 

Som jeg skrev i brevet af 28. marts 2006 har jeg afventet din reaktion, men kan nu konsta-tere, at de oplysninger, der siden er tilgået vores medlemmer, har afstedkommet mange negative reaktioner i forhold til ikke bare aftaleudkastet af 10. januar 2006, men også for-slaget til tillægsaftale. Det er således nu min vurdering, at der generelt blandt Dansk Fjern-varmes medlemmer er en overvejende kritisk holdning til indholdet i både aftaleudkastet af 10. januar 2006 og forslaget til tillægsaftale. Dette har jeg i dag fået bekræftet ved deltagel-se i et møde i Fjernvarmens Samarbejdsorgan, der er det udvalg i foreningen, der repræsen-terer medlemmerne vedrørende energispareaktiviteter.
 
Medlemmernes kritiske holdning til indholdet i forslagene til aftaler er bl.a. baseret på, at der nu har været mulighed for konkret at vurdere muligheder og omkostninger på det enkel-te fjernvarmeværk, herunder i forhold til effektkataloget, der blev offentliggjort den 11. april 2006. I den forbindelse kan jeg også nævne, at Dansk Fjernvarme har haft et eksternt konsu-lentfirma til at vurdere muligheder og omkostninger for energibesparelser i fjernvarmeom-råder i en rapport, som via foreningens hjemmeside også har været tilgængelig for vores medlemmers konkrete vurdering af egen situation.

 

Samlet har dette ført til, at der efter et stort antal medlemmers opfattelse er afdækket en lang række uhensigtsmæssigheder, ligesom mange ikke mener at have en realistisk mulig-hed for at nå målene. Disse forhold vil formentlig føre til, at hovedparten vil afvise at indgå i den skitserede frivillige brancheaftale, selv om medlemmerne har en positiv holdning til ”re-alisering af rentable besparelser til gavn for forbrugere, virksomheder og det danske sam-fund”, som det er formuleret i den politiske aftale af 10. juni 2005.

 

Jeg er gerne til rådighed for en nærmere drøftelse af ovenstående, ligesom jeg naturligvis gerne deltager i et møde, når det måtte passe sig.


Med venlig hilsen

Dansk Fjernvarme

 

Uffe Bro

Al korrespondance i denne sag:

 

9)  Brev fra Uffe Uffe Bro til transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

8) Brev fra Uffe Uffe Bro til transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

7) Brev fra Uffe Bro til Folketingets politiske ordførere.

 

6) Brev fra Uffe Uffe Bro til transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

5) Brev fra Uffe Bro til transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

4) Nyt svar fra transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

3) Nyt brev fra Uffe Bro til transport- og energiminister Flemming Hansen. 

 

2) Svar fra transport- og energiminister Flemming Hansens på brev fra Uffe Bro.

 

1) Brev fra Uffe Bro til transport- og energiminister Flemming Hansen.

 

Andet materiale: 

  1. Aftale mellem transport- og energiministeren
    og  net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie.
    Endeligt udkast af 10. januar 2006
  2. Rapport fra EA Energianalyse omkring energisparepotentialet og økonomien i forbindelse med gennemførelsen af energibesparelser. Hent rapporten her.
  3. Referat af møde mellem Dansk Fjernvarme og transport- og energiminister Flemming Hansen torsdag den 29. juni 2006