Dansk Fjernvarme

Tildeling af CO2-kvoter til fjernvarmesektoren 2008-2012

4. juli 2006 | I øvrigt mener vi

Tildeling af CO2-kvoter til fjernvarmesektoren 2008-2012

Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K

 

27. juni 2006
kr/ig

 

 

I den første periode med CO2-kvoter, har Dansk Fjernvarme løbende fulgt og evalueret ordningen.

 

De erfaringer, der er indhøstet i den første periode, bør indarbejdes i den kommende tildeling og lovgivning.

 

I det følgende redegøres for de forhold, der bør indarbejdes i den nye tildeling, således at principperne understøtter den danske energi- og miljøpolitik.

 

I forbindelse med tildeling af CO2-kvoter til fjernvarmesektoren for den igangværende periode 2005-2007 blev der fra politisk side givet tilsagn om, at indførelse af CO2-kvoteordningen ikke måtte stille forbrugere, der var varmeforsynet fra et fjernvarmesystem, dårligere end forbrugere, der fik dækket deres varmeforbrug ved individuel olie- eller naturgasopvarmning.

 

Ved at tildele fjernvarmesektoren CO2-kvoter baseret på historisk udledning blev dette politiske tilsagn opfyldt.

 

Fjernvarmesektoren har en tilsvarende forventning for perioden 2008-2012. Fjernvarmeforbrugerne skal ikke stilles dårligere end forbrugere med individuel olie- eller naturgasopvarmning.

 

Hvis sektoren mod forventning ikke tildeles CO2-kvoter i nødvendigt omfang, må der enten ske en sådan reduktion i sektorens nuværende betaling af CO2-afgifter, at der sikres udgiftsneutralitet for sektoren, eller de nuværende CO2-afgifter for individuelle olie- og naturgaskunder må øges svarende til de forøgede CO2-omkostninger for fjernvarmesektoren.

 

 

Kraftvarme- og kondensproduktion skal adskilles

Ved opgørelsen af den faktiske CO2-udledning skal følgende forhold opfyldes:

 

  • Den overordnede energi- og miljøpolitik skal understøttes m.h.t. incitamenter til bl.a. energieffektivitet.
  • Der må ikke »flyttes penge« fra fjernvarmesektoren til elsektoren.

 

Skal disse betingelser opfyldes, skal den faktiske opgørelse af CO2-udledning baseres på det aktuelle brændselsmiks og brændselsforbrug til varmeproduktion efter de principper, der fremgår af gældende kontrakter.

 

Erfaringerne fra den igangværende periode har vist, at det er helt afgørende, at kraftvarmeproduktion og kondensproduktion ikke sammenblandes. Det er derfor nødvendigt at opdele kvotegrundlaget og de tildelte kvoter på varme og el hver for sig.

 

Kriteriet for tildeling af CO2-kvoter for centrale kraftvarmeværker med mulighed for kondensproduktion bør baseres på princippet om merbrændselsforbrug og ligelig deling af kraftvarmefordelen mellem el- og varmesiden. Erfaringen fra indeværende periode viser, at elsektoren ellers kan foretage strategiske brændselsvalg til ugunst for fjernvarmesektoren og ensidig gevinst for elsektoren.

 

Forbruget af kvoter skal opgøres på baggrund af en kontinuerlig og sammenhørende måling af varmeproduktionen og det realiserede brændselsforbrug opdelt på brændselstyper på samme måde, som varmebetalingen opgøres på i dag og efter de principper, der fremgår af gældende varmekontrakter. I modsat fald, sker der en sammenblanding af brændsel anvendt til kraftvarmeproduktion og til kondensproduktion.

 

CO2-udledningen skal opgøres efter de reelle forhold

Hermed sikres, at fjernvarmesiden har de politisk ønskede incitamenter til at fokusere på øget energieffektivitet. Dette gælder bl.a. incitamentet til at sænke temperaturniveauet fra kraftvarmeværket, som har væsentlig indflydelse på værkets brændselsforbrug og dermed også på værkets emissioner.

 

Anvendes der alternativt en fast varmevirkningsgrad på eksempelvis 125 % ved opgørelse af fjernvarmesidens CO2-udledning, bliver konsekvensen, at elsiden får en væsentlig del af ge-vinsten ved fjernvarmesidens øgede energieffektivitet. Der vil reelt "flyttes penge" fra fjernvarmekunderne til elsektoren.

 

Det problematiske ved at anvende faste virkningsgrader kan illustreres med udgangspunkt i forholdene i Århus, som er et af de centrale kraftvarmesystemer:

 

 

Hent figuren i stort format (jpg)

 

Søjlerne viser varmesidens CO2-emission fra Studstrupværket beregnet efter merbrænd-selsprincippet og med deling af kraftvarmefordelen. Der er anvendt en årlig varmeleverance på 9.190 TJ. Søjlerne viser kun den halve reduktion ved et tiltag, idet elsiden får en tilsva-rende reduktion, da kraftvarmefordelen er forudsat delt.

 

Oprindelig delplan. (Reference)

Kraftvarmesystemet er baseret på en delplan fra 1982. Den første søjle viser, at delplanens forudsatte driftsføring af kraftvarmesystemet ville resultere i en CO2-tildeling til varmesiden, der er ca. 10.400 tons større end med en lovbestemt kraftvirkningsgrad på 125 %.

 

GNS. 98-02. (Allerede gennemførte tiltag)
Anden søjle viser, hvilke besparelser der på nuværende tidspunkt er opnået ved at effektivisere driften af kraftvarmesystemet i forhold til delplanens forudsatte driftsføring, nemlig ca. 23.800 tons til varmesiden henholdsvis elsiden. Med en fast virkningsgrad får varmesiden tillagt en mængde CO2, der er større end den mængde, varmeproduktionen har medført - varmesiden subsidierer elsiden.

 

Optimering af eksisterende turbine. (Muligt tiltag)
Tredje søjle viser, hvilke yderligere muligheder der er for effektivisering forudsat, at den nuværende turbine på Studstrupværket bibeholdes - nemlig ca. 6.800 tons til varmesiden henholdsvis elsiden. Tiltaget kræver en investering i fjernvarmesystemet, som har en CO2-skyggepris under det nuværende niveau for køb af kvoter. Med en fast virkningsgrad vil varmesiden få tillagt en mængde CO2, der er større end den mængde, varmeproduktionen har medført - varmesiden subsidierer elsiden.

 

Optimering: ny turbine. (Muligt tiltag)
Fjerde søjle viser, hvilke muligheder der er for effektivisering ved alternativt at udskifte turbinen på Studstrupværket - nemlig ca. 28.000 tons til varmesiden henholdsvis elsiden. Tiltaget kræver større investeringer og har en CO2-skyggepris, der er svarende til eller over det nuværende niveau for køb af kvoter. Med en fast virkningsgrad vil varmesiden få tillagt en mængde CO2, der er større end den mængde, varmeproduktionen har medført - varmesiden subsidierer elsiden.

 

Såfremt kraftvarmevirkningsgraden ved lov fastlægges som et fast tal, må tiltagene i søjle 3 og 4 udelukkes, og driften vender tilbage til den oprindeligt planlagte driftsføring. For Århus betyder det, at en mulig CO2-reduktion på ca. 50.000 tons ikke kan gennemføres, og at et merforbrug på 50.000 tons CO2 vil optræde hvert år.

 

Hvis varmeforbrugerne ikke skal betale for CO2-udslip, der rettelig bør betales af elproduk-tionen, og hvis der fortsat skal være et incitament til øget reduktion af energiforbruget og dermed af miljøbelastningen, er det nødvendigt, at ovenstående imødekommes i forbindelse med gennemførelsen af tildelinger og beregningskriterier for den kommende periode - bestemmelserne bør indføres i lovgivningen.

 

Øget tilslutning til fjernvarmenettene giver CO2-besparelser

Øget tilslutning til fjernvarmenettet er en af mulighederne for at forbedre effektiviteten i eksisterende fjernvarmenet og dermed i 60 % af opvarmningssektoren i Danmark. Dette kan ske ved at tilslutte varmeforbrugere med individuel opvarmning som naturgas-, olie- og el-varmeforbrugere. Disse nye forbrugere vil kun i helt specielle tilfælde være tildelt CO2-kvoter, hvorfor en tilslutning af disse til fjernvarmenettet vil påføre de eksisterende fjern-varmeforbrugere en CO2-meromkostning.

 

Dette problem kan og bør løses ved, at fjernvarmeselskabet ved konvertering af de nævnte kundekategorier godskrives den CO2-udledning, de pågældende forbrugere hidtil har haft, f.eks. ud fra standardudledninger fastsat af Energistyrelsen.


Ejerskabet til fjernvarmens CO2-kvoter

Ejerskab til fjernvarmeproduktions CO2-kvoter bør som udgangspunkt ligge hos fjernvarme-siden. Hvis dette af administrative eller juridiske årsager ikke er muligt, og kraftvarmeproducenten derfor ejer kvoterne, må ejerskabet til ikke udnyttede kvoter overføres til varmesi-den senest den 1. februar i året efter det kalenderår, hvor kvoterne er tildelt.

 

Den nuværende ordning med overførsel af overskydende/manglende kvoter stiller varmeselskaberne dårlige end andre indehavere af kvoter mht. at sælge evt. overskydende kvoter. Selvom varmeselskaberne hvert kvartal gennem året orienteres af producenterne om over-skud/underskud, er det først muligt at sælge evt. overskydende kvoter med levering 1. april næstkommende år eller senere.

 

Problemet viser sig særligt for det sidste år af en kvoteperiode. For 2007-kvoterne vil der således reelt kun være én måned til at sælge et helt års overskud af kvoter. I en situation, hvor der er et generelt overskud af kvoter på det internationale marked, vil kvoterne sandsynligvis på dette tidspunkt være værdiløse.

 

Såfremt ovenstående ønskes yderligere uddybet, er vi gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

 

Med venlig hilsen
Dansk Fjernvarme

 

 

Kurt Risager