I denne udgave af FJERNVARMEN har en række politikere kommenteret muligheden for et mere fleksibelt bygningsreglement. Kommentarerne er noget blandede, men flere mener, at der er behov for nytænkning. Det er positivt og viser, at der er ved at være en vis politisk forståelse for, at fjernvarme ikke bør ligestilles med eksempelvis olie og naturgas, men tværtimod skal ses som infrastruktur, der kan bidrage til at nå en række af de overordnede energipolitiske målsætninger.
Fjernvarmens potentiale er velkendt for faste læsere af FJERNVARMEN, mens det i mange energipolitiske sammenhænge har knebet med forståelsen for, hvad fjernvarme er og kan. Det er heldigvis ved at ændre sig. Ikke mindst offentliggørelsen af Varmeplan Danmark i oktober 2008 har medvirket til, at flere politikere og meningsdannere for alvor er ved at få øjnene op for fjernvarmens muligheder. Det er glædeligt, men der er lang vej endnu, før fjernvarme automatisk tænkes ind alle de steder, hvor det er naturligt. Derfor er det vigtigt, at Dansk Fjernvarme fortsætter offensiven med den igangværende oplysningskampagne om fjernvarme, og at alle medlemmer så vidt muligt bidrager til kampagnen lokalt.
Fjernvarme er i byområder samfundsøkonomisk og miljømæssigt overlegen i forhold til individuelle løsninger. Det skyldes dels, at en række energikilder simpelthen kun kan udnyttes via fjernvarme, f.eks. overskudsvarme fra elproduktion og affaldsforbrænding samt geotermisk varme, dels at der er mange stordriftsfordele ved kollektive systemer, f.eks. én skorsten i stedet for 10.000 skorstene i en mellemstor by. Et godt eksempel på sådanne stordriftsfordele er solvarme. Det er ganske enkelt mere effektivt og giver bedre økonomi, at solvarme indgår i et fjernvarmesystem frem for, at man etablerer hver sit anlæg på eget hus.
Hvis solvarme - og mange andre former for vedvarende energi - skal fremmes, nytter det derfor ikke noget, at der i bygningsreglementet ikke skelnes mellem, hvilken energikilde, der er tale om. Det er simpelthen ikke effektivt og bliver alt for dyrt både privat- og samfundsøkonomisk, hvis vi ikke accepterer, at solvarme, der passerer en matrikelgrænse, er lige så godt som solvarme produceret på egen matrikel. I det politiske landskab er stort set alle politikerne efterhånden blevet ”grønne”, og der er heldigvis bred politisk enighed om det meste på energiområdet. Dansk Fjernvarme har som organisation ikke partipolitiske synspunkter eller præferencer. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at det i artiklen på side 14 især er venstrefløjen, der har svært ved at se behovet for et fleksibelt bygningsreglement. For selv om der er mange energipolitiske forhold og synspunkter, der er under ændring i disse år, forekommer det noget overraskende, at det lige netop er SF og Enhedslisten, der i dette tilfælde stiller sig i vejen for kollektive løsninger på vejen mod mere vedvarende energi.