Dansk Fjernvarme

Husejere i vildrede om varmen

26. september 2011 | 2011

Husejere i vildrede om varmen

Hvad skal vi holde varmen med i fremtiden, hvis vi ikke bor i et område med fjernvarme? Solenergi, jordvarme, biobrændsler? Det skriver Jydske Vestkysten.


- Mange aner ikke, hvad de skal gøre, og mange ringer med spørgsmål om varmepumper, siger Lars Campradt, leder af den uafhængige rådgivning, Energitjenesten i Kolding.


Og husejerne gør klogt i søge viden om varmepumper, mener han.


- Desværre er mange ved at hoppe på varmepumper af en eller anden slags uden at isolere huset først. Og så bliver varmepumpen rigtig dyr i drift, siger Lars Campradt, der råder folk til altid at få huset godt isoleret, før de begynder at investere i jordvarme eller andre eldrevne varmepumpesystemer.


Op med halvdelen af boligerne i landkommuner er uden for fjernvarmenettets rækkevidde og må derfor klare sig med andre opvarmningsformer.


I byerne kan forbrugerne derimod vælge fjernvarme og dermed blive medlem af landets formentlig største miljøbevægelse. Uden at risikere kæmpe elregninger til følge.