Baggrund
Varmeforsyningssektoren har fra den første varmeforsyningslov i 1979 været karakteriseret af en stærk detailregulering. De oprindelige tanker bag varmeforsyningsloven var at frigøre Danmark fra olieafhængighed, at øge forsyningssikkerheden gennem udbygning af el- og varmekapaciteten på indenlandske brændsler og igangsættelse af varmeplanlægning og senere at fremme kollektive systemer og øge energiudnyttelsen. Efterfølgende blev målet at omlægge varmeproduktionen i mere miljøvenlig retning. Begge mål må siges at være nået inden for varmeforsyningslovens rammer; men der er til stadighed behov for aktiv stillingtagen ved planlægning og fordeling af energiressourcerne.
Det generelle politiske fokus har i de senere år peget i retning af liberalisering og øget valgfrihed for borgerne. Ønsker om at løsne varmeforsyningslovens bånd på varmeforbrugere er dog ikke altid begrundet i liberalisme, men kan have baggrund i synspunkter om, at fjernvarme ikke nødvendigvis er det miljømæssigt bedste, at varmeforsyningsloven ”binder” forbrugerne i et forældet system, at fjernvarmenettene værdimæssigt er så nedskrevne, at bindingen ikke kan retfærdiggøres økonomisk og lignende.
På fjernvarmeområdet bør der foretages en afvejning mellem på den ene side hensynet til individuelle frihedsgrader og på den anden side opfyldelsen af tungtvejende samfundsmæssige målsætninger på klima- og energiområdet. Her er en klar parallel til for eksempel spildevands- og affaldshåndteringen, hvor samfundet af indlysende årsager ikke accepterer vilkårlige, individuelle løsninger med deraf følgende lokale konsekvenser. På samme måde må vi optimere opvarmningssektoren for at reducere konsekvenserne af dens energiforbrug.
Tilslutningspligten har i de senere år været under pres fra lavenergibebyggelser og fra individuelle opvarmningsformer som eksempelvis varmepumper, træpillefyr og jordvarmeanlæg. Tilslutningspligten medfører høj tilslutningsgrad til fjernvarmesystemet, hvilket igen kan sikre miljøeffektivitet og god samfundsøkonomi ved fjernvarmen. Men dens bevarelse fordrer solid argumentation herfor samt forudsigelighed og transparens i gennemførelsen.
Problemstillinger
Forståelsen af varmesektoren er ofte mangelfuld, idet planlægning kan blive opfattet som fratagelse af forbrugernes individuelle rettigheder. Den ideologiske trend er imod planlægningsinstrumentet. For at sikre de overordnede samfundsmæssige målsætninger er varmeplanlægning en nødvendighed.
Mange investeringer i fjernvarmesektoren bygger på varmeplanlægningen. Ændringer i planlægningen kan derfor have betydelige konsekvenser for disse investeringer.
Anbefaling
Dansk Fjernvarme anbefaler, at varmeforsyningsloven eller en tilsvarende lovgivning også fremover udstikker rammerne for at drive varmeforsyning.
I områder med eksisterende fjernvarmenet bør alle bygninger som udgangspunkt være tilsluttet på de vilkår, der fremgår af fjernvarmeselskabernes vedtægter og leveringsbestemmelser. Det gælder både nyopførte og eksisterende bygninger. Hvor der kan dokumenteres positiv samfundsøkonomi, bør tilslutningspligten således opretholdes.
De steder, hvor det ikke er samfundsmæssigt fordelagtigt at etablere fjernvarme, bør der vælges en anden opvarmningsform frem for, at man individuelt fjerner tilslutningspligten.