2.1. Afgifter

Baggrund
Afgifter på energi og brændsler har to formål:

1. Miljømæssigt hensyn, det vil sige udmåle en betaling, der står i forhold til den miljøudledning, som afgiftsobjektet giver anledning til.
2. Fiskalt hensyn, dvs. sikre indtægter til staten

De samlede energiafgifter i Danmark udgjorde i 2008 godt 31 milliarder kroner, svarende til cirka 11 procent af det samlede afgiftsprovenu, inklusive CO2-afgift, svovlafgift og affaldsafgift. Energiafgift og CO2-afgift opkræves udelukkende på fossile brændsler til varmeproduktion, transport, affald samt elektricitet. Svovlafgift og fra 2010 NOx-afgift opkræves med udgangspunkt i målt eller beregnet emission til luft.

For de decentrale og de centrale kraftvarmeværker betales afgift af brændsel, der anvendes til varmeproduktion, idet der gives afgiftsfritagelse for afgiftspligtige brændsler, der medgår til elproduktion. Ikke kvoteomfattede virksomheder kan ikke opnå CO2-afgiftsfritagelse på brændsel til elproduktion. I stedet gives en fast årlig kompensation baseret på 2005-2007 elproduktion svarende til de kvoteomfattede virksomheders tildelte gratiskvoter.

Afgiftsfritagelse for anvendelse af fossile brændsler til elproduktion opgøres efter V- eller Eformlerne.

V-formel: Værker kan vælge at betale afgift af en brændselsmængde, der svarer til varmeproduktionen delt med 1,25. Der kan højst henregnes andel brændsler til elproduktion svarende til elproduktion delt med 0,35.

E-formel: Energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 sat i forhold til det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. E-formlen bestemmer brændselsmængden til elproduktion og dermed den del af brændselsmængden, der ikke er afgiftsbelagt på fjernvarmeværket.

Kraftvarmeanlæg kan få reduceret elafgift, såfremt der benyttes elpatron eller varmepumpe til varmeproduktion. Tilsvarende nedsættes energiafgift samt CO2-afgift, såfremt der produceres varme på kedler i kraftvarmeværket.

For affald er der en afgift på den producerede energi samt en tilsvarende fritagelse for energi medgået til fremstilling af elektricitet baseret på V- eller E-formlerne.

Fremstillingsvirksomheder er fritaget for afregning af energiafgift på el og brændsler til fremstillingen. Visse store procesvirksomheder er endvidere helt eller delvist fritaget for afregning af CO2-afgift til fremstilling. Genindvindes procesenergi baseret på afgiftsbelagte brændsler til administration eller rumvarme, betales afgift heraf. Genindvindes procesenergi baseret på afgiftsbelagte brændsler til fjernvarme, afregnes en andel af vederlaget som afgift, p.t. 40 procent. Genindvindes afgiftsbelagt energi eller energi fra afgiftsfritagede
brændsler, afregnes der ikke afgift af denne.

Problemstillinger
En væsentlig forskel på afgiftssystemet for varme og el er således, at afgift på varme opkræves hos producenten, mens afgift på el opkræves hos forbrugeren. Dette medfører, at der betales fuld energiafgift af den del af varmen, der mistes i transmissionen til forbrugeren, i modsætning til elsystemet, hvor der ikke betales afgift af tabet.

Afgift alene i forbrugsleddet skaber ubalance mellem incitamenter til energieffektivitet i henholdsvis forbrugsleddet og i produktions-, transmissions- og distributionsleddet.

Fordeling af brændsler til el og varme med henblik på afgiftsbetaling svarer ikke til fordelingen, der anvendes, når miljøeffekter opgøres, eller kvoter fordeles, se også afsnit 4.1 om emissioner. Dette medfører, at samfunds-, selskabs- og privatøkonomiske incitamenter ikke trækker i samme retning.

I diskussioner om afgifter bringes der ofte sociale og lokale hensyn ind som parametre i overvejelserne om reglerne.
Overskudsenergi fra industrielle kraftvarmeanlæg og kedelanlæg, der leverer procesenergi, anses ikke som overskudsvarme. Afgifter på genindvundet overskudsenergi er ofte en hindring for gennemførsel af overskudsvarmeprojekter.

Anbefaling
Samfunds-, selskabs- og privatøkonomiske incitamenter bør trække i den samme retning. Afgifter og andre rammebetingelser skal endvidere udformes, så der er incitament til at producere og udnytte fjernvarme alle de steder, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt, inklusive overskudsvarme.

Afgifter bør ikke favorisere individuelle løsninger på bekostning af kollektive løsninger.

Dansk Fjernvarme finder, at afgifter på brændsler og dermed de afledte emissioner ved afbrænding af brændslerne så vidt muligt bør svare til eksternaliteterne. ”Forureneren betaler”- princippet gælder. Afgifterne kommer derved til at understøtte effektiv udnyttelse af de primære energiressourcer og lav miljøbelastning.

Dansk Fjernvarme finder, at afgifter bør belaste input - brændsler - og ikke output, idet dette giver størst mulige incitamenter til at spare på brændslerne.