Dansk Fjernvarme

Indledning og indhold

Indledning og indhold

Indledning
Dansk Fjernvarme arbejder for at sikre den optimale udbredelse af fjernvarme og fjernkøling. Den optimale udbredelse af fjernvarme defineres ud fra, hvordan Danmarks overordnede klima-, energi- og miljøpolitiske målsætninger realiseres på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde. Dansk Fjernvarme bidrager i den sammenhæng konstruktivt og aktivt med forslag undervejs i de politiske beslutningsprocesser, både i Danmark og internationalt. Dansk Fjernvarme går ind for, at både de overordnede målsætninger og de enkelte love og bekendtgørelser altid vurderes ud fra et helhedssyn.


Dansk Fjernvarme tilbyder et bredt udbud af aktiviteter og serviceydelser til foreningens medlemmer og søger at fremme, at de enkelte fjernvarmeværker drives effektivt i henhold til alle juridiske, økonomiske og tekniske standarder og normer. Dansk Fjernvarme søger i den forbindelse blandt sine medlemmer at fremme og udbrede ”best practice” på alle relevante områder.


Dansk Fjernvarme anerkender, at der i fjernvarmesektoren, ligesom i andre sektorer, løbende er behov for udvikling, det være sig juridisk, økonomisk, teknisk, strukturelt og organisatorisk m.v. Det stærke politiske fokus på energiområdet med målsætninger om at mindske afhængigheden af fossile brændsler, fokus på energibesparelser og øget andel af vedvarende energi stiller nye krav om endnu mere effektive og fleksible fjernvarmesystemerne. Det er baggrunden for større behov for forskning og udvikling på fjernvarmeområdet, end det har været tilfældet de seneste mange år. Øget forskning og udvikling medvirker til, at fjernvarmesystemerne i Danmark kan fastholde positionen blandt verdens førende, ligesom det understøtter beskæftigelse og eksport.


Med udgangspunkt i disse temaer har Dansk Fjernvarme udarbejdet en hvidbog for dansk energipolitik på fjernvarmeområdet.


 

Overordnet strategi for dansk fjernvarme


Mission

Fjernvarmen er et energiforsyningssystem, der sikrer samfundsøkonomisk optimal opfyldelse af lokale/nationale målsætninger inden for energi og miljø.


Vision

  • Fjernvarmen leverer den nødvendige effektivitet i energi- og ressourceudnyttelse
  • Fjernvarmen leverer den miljøsikkerhed, der ikke kan sikres ved individuel energiforsyning.


Mål

Ekspandere og udvikle fjernvarmen for at opnå de fordele, som Varmeplan Danmark peger på:

  • Supereffektivt fjernvarmesystem
    • Energimæssigt
    • Miljømæssigt
    • Økonomisk
  • Aktivt planlægningsarbejde fra fjernvarmen
  • Engageret energispareindsats.
     

Energipolitiske midler


Realisering af den overordnede strategi for dansk fjernvarme forudsætter valg af energipolitiske midler. Som grundlag for valg af midler har vi beskrevet baggrund, problemstilling og anbefaling for væsentlige områder.

Se de væsentlige områder, brug indholdsfortegnelsen til højre på siden.